Endeløse Nat
Filmen er et portræt af en generation af kvinder der kravlede ud af punk-bevægelsens skygge i slutningen af halvfjerdserne, fordi de også ville spille ligesom mændene og samtidigt ville ses og høres.
Kvinder der ikke ville underkaste sig en mandsdomineret musikbranche og som brugte 80er generationens frisættelse af individ og seksualitet til et oprør mod autoriteter og samfundsnormer.
Kvinder – Lise Cabble, Mette Soele Zachau Mathiesen, Lene Lykke Davidsen, Minna Grooss og afdøde Anne Vig Skoven – der sammen med en række andre kvinder i årene fra 1975 til 1997 først var punk/indie kvindebandet Clinic Q, der blev til pop/rock bandet Miss B. Haven, der fik succes langt ud over Danmarks grænser.