Sidste Paradis på Jord
Den jordnære og romantiske Kári elsker det enkle liv i sin lille landsby på Færøerne.
Han og søsteren Silja sørger i stilhed over deres mors død. Kári søger trøst i sit arbejde på fiskefabrikken, Silja har svært ved at finde styrken til at afslutte skolen og deres far stikker til havs på en fiskerbåd.
Men fabrikken er truet af nedlukning, og mens den gamle verden langsomt forandrer sig og vennerne begynder at lede efter veje væk fra øen, beslutter Kári sig for at blive og møde udfordringerne direkte.
Et rørende dansk-færøsk drama om identitet, afsavn og længsel.